Præsentation af koordinator Lise Hedevang Nielsen

  Jeg hedder Lise Hedevang Nielsen, er cand.mag. og ph.d.
  inden for sprog og har arbejdet fem år på en højskole.
  Her underviste jeg udlændinge – mest flygtninge-indvandrere –
  i dansk sprog og kultur, og her var jeg med til at implementere
  praktikforløb i lokalområdet som en del af et højskoleophold.

  For nogle blev en praktik en første erfaring af arbejdsmarked
  og kollegaskab på dansk, med alt hvad det indebærer af
  eksempelvis uskrevne regler. For andre blev praktikken det,
  som fik prikket hul på sprogindlæringen. For de fleste gjaldt det,
  at de voksede af at blive indbudt til at bidrage til fællesskabet i
  en ramme, hvor andre troede på, de havde noget at give, og
  hjalp med at finde det ’noget’ og give det udtryk.

  Jeg er glad for at være en del af Projekt Kirkepraktik, fordi jeg tror,
  at det på lignende måde kan være med til at løfte nogle af vores
  medborgere i Aarhus Vestre Provsti.